Unge i Danmark skal debutere endnu senere med alkohol

Danske unge drikker lidt senere og lidt mindre end tidligere, men stadig relativt meget i forhold til unge i andre lande. Unge, der drikker sig fulde i en tidlig alder, kommer ofte fra socialt udsatte familier med fx arbejdsløshed, psykisk sygdom og alkoholmisbrug. Undersøgelsen viser også, at dem, der begynder at ryge hash, inden de er 18 år, ofte også er dem, der har drukket sig fulde tidligt. Der er også en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug mellem 15 og 18 år og øget kriminalitet.



Publiceret

22.06.16


Udgiver

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd


Forfattere

  • Jens-Peter Thomsen

Kategori

Rapport


Undersøgelsens hovedresultater - uddrag vedr. alkohol:   

I kapitlet 5 om psykisk sårbare unge identificeres en række faktorer i de unges opvækst, som kan fremme risikoen for, at de har depressive symptomer i 18-årsalderen. Blandt de unge 18-årige rapporterer 22 pct. Om depressive symptomer, heriblandt er der en mindre gruppe på 4 pct., som både som 15- og 18-årige havde depressive symptomer: ”de vedvarende depressive”. I denne gruppering udgør pigerne et overvældende flertal (74 pct.).

Forekomsten af depressionssymptomer hænger sammen med få ressourcer i opvækstmiljøet, men også med, at harmoniske familierelationer ser ud til at have en forebyggende effekt. Fordi forløbsundersøgelsen er longitudinel, kan vi afdække, at tidligere oplevelser af ensomhed og mobning, da de unge var 11 og 15 år, kan udløse og fastholde de unge i en depressiv tilstand. Der er desuden en sammenhæng mellem både forekomst og fastholdelse af depressive tilstande og forbrug af hash og alkohol, uden at vi af den grund kan fastslå kausale relationer.

I kapitel 9 om de 18-åriges selvrapporterede kriminalitet og normbrydende adfærd peger resultaterne først og fremmest på, at der er langt flere lovlydige unge end unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Skelner vi mellem, om de unge har begået små- eller alvorlig kriminalitet, er det kun en mindre gruppe, der har begået mere alvorlig kriminalitet (11 pct.), som fx indbrud eller overfald, mens 35 pct. har begået småkriminalitet som fx butikstyveri, kørt meget for stærkt eller begået hærværk. Det er 6 pct. af pigerne, som har begået mere alvorlig kriminalitet, mens det gælder for 15 pct. af drengene. De unge 18-årige, der svarer, at de har begået noget kriminelt, det være sig små- eller alvorlig kriminalitet, har i højere grad følgende karakteristika: de er drenge; de har ADHD-symptomer; de har en lav grad af selvkontrol; de har et højt alkoholforbrug; og de har i øvrigt haft en relativt udsat opvækst på en række parametre. De er således opvokset i utrygge nabolag, ofte i brudte familier og med konflikter med forældrene. Endelig peger analyserne på, at ændringer i alkoholforbrug fra 15 til 18 år hænger sammen med en større sandsynlighed for, at ens kriminalitet også ændrer sig i samme retning i den pågældende periode.

I kapitel 10 vedr. de unges brug af rusmidler slås det fast, at som trenden er i de øvrige europæiske lande, så drikker danske unge generelt mindre og med senere alkoholdebut end tidligere, selvom danske unge stadig drikker relativt meget, set i et internationalt perspektiv. En gruppe unge er i særlig risiko for at udvikle et misbrug, der kan brede sig til andre områder. Vi finder, at unge, som starter med at drikke sig fulde i en tidlig alder, kommer fra familier, hvor der er tegn på social marginalisering. Hvis unge har en far, som er uden beskæftigelse eller har en psykiatrisk diagnose, eller en mor, som har et selvrapporteret problematisk alkoholforbrug, er der en øget sandsynlighed for, at de drikker sig fulde, inden de fylder 14 år. Som et centralt fund i kapitlet finder vi en kausal sammenhæng mellem tidlig fuldskabsdebut og det at begynde at ryge hash, inden man bliver 18 år. De unges brug af alkohol, især deres beruselseskultur, er således en risikofaktor, man politisk og indsatsmæssigt fortsat bør have stærkt fokus på, også i forhold til unges senere brug af andre illegale rusmidler end hash. Indsatser, som ønsker at hæve debutalderen for tidlig alkoholdebut, bør også målrettes unge fra udsatte familier.

Undersøgelsens konklusioner vedr. alkohol

Kapitlerne om rusmidler og kriminalitet peger samstemmende på, at der skal være et fokus på de unges brug af rusmidler, og særligt på, at alderen for alkoholdebut bør hæves. De unges beruselseskultur er en risikofaktor, der politisk og indsatsmæssigt bør have stor vægt, særligt med henblik på at hæve debutalderen for tidlig alkoholdebut for unge fra udsatte familier.

Metode

SFIs ”Unge i Danmark – 18 år og på vej til Voksenlivet” er en forløbsundersøgelse der undersøger danske børns levevilkår og opvækst og følge dem op gennem ungdommen og videre ind i voksenlivet. Undersøgelsen er en af de få longitudinelle undersøgelser i Danmark, der følger et repræsentativt udsnit af en generation af børn hele vejen fra fødsel over barndommen og frem til ungdommen. Undersøgelsen kombinerer surveydata, det vil sige spørgeskemadata fra stikprøven om børn, unge og deres forældres hverdagsliv og livsbetingelser, med registerdata, det vil sige data fra Danmarks Statistik om hele befolkningen.

På hjemmesiden Årgang95 kan du se mere om forløbsundersøgelsen og de 70.000 børn, som indgår i undersøgelsen.


Unge i Danmark - 18 år og på vej til voksenlivet.PNG

Unge i Danmark - 18 år og på vej til voksenlivet Årgang 95 - forløbsundersøgelsen af børn født i 1995

  • Publiceret

    22.06.16

  • Side

    279

Forfattere

Jens-Peter Thomsen

Download
3,5 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!