Fosterskadende alkoholforbrug under graviditet

I dette litteraturstudie bekræftes det at der er stærk evidens for at et højt alkoholforbrug under graviditeten kan give fosterskader. Skaderne kan finde sted fra første graviditetsuge og gennem hele graviditeten.



Publiceret

01.03.15


Udgiver

Københavns Universitet for Sundhedsstyrelsen


Forfattere

  • Gitte Lindved Petersen
  • Ulrik Schiøler Kesmodel
  • Katrine Strandberg-Larsen

Kategori

Rapport


I denne rapport sammenfattes eksisterende viden om fosterskadelige effekter af alkoholforbrug under graviditeten baseret på epidemiologiske undersøgelser.

Rapporten indeholder også en kortfattet sammenfatning af de mest centrale fund fra undersøgelser blandt dyr.

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og et fosterskadende stof. Et fosters evne til at nedbryde alkohol er anslået til at være 5 – 10 % af voksnes evne, og fosteret er derved udsat for alkohol i længere tid.

Resultaterne blandt mennesker viser, at dagligt og højt dagligt alkoholforbrug under graviditeten er sammenhængende med en række fosterskader som hører under samlebetegnelsen FASD (fetal alcohol spectrum disorders), herunder FAS (føtalt alkoholsyndrom). Ved et højt dagligt forbrug ses der yderligere sammenhæng med for tidlig fødsel, og blandt børnene er der fundet øget risiko for nedsat immunforsvar med hyppigere forekomst af bakterielle infektioner, psykoselignende symptomer med hallucinationer, vrangforestillinger og tankeinterferens. En mindre undersøgelse har vist øget risiko for depression og fobier, og omkring halvdelen af unge med FASD er fundet at være selvmordstruede. Ved et dagligt forbrug af alkohol under graviditeten ses sammenhæng med spontan abort, dødfødsel, lav fødselsvægt, væksthæmning, neurologiske udviklingsforstyrrelser, motoriske udviklingsforstyrrelser, ADHD og adfærdsforstyrrelser og misdannelser i organer som hjerte, nyrer, øjne, ører, skelet, negle, kønsorganer, urinveje og brok.

Det er usikkert, hvilke skadelige effekter henholdsvis ugentligt og episodisk højt alkoholforbrug under graviditeten har på fosteret, idet undersøgelserne på området ikke viser entydige resultater. Det kan således ikke udelukkes, at mindre alkoholforbrug under graviditeten kan øge risikoen for spontan abort og mindre neurologiske udviklingsforstyrrelser. Sidstnævnte er i enkelte små studier kommet til udtryk ved at børnene er svære at trøste, kræsne, regelbrydende, aggressive og/eller påtrængende. Derudover kan de have opmærksomhedsforstyrrelser og psykiske problemer i form af angst, depression og/eller social tilbagetrækning. Desuden indikerer enkelte undersøgelser, at episodisk højt alkoholforbrug i graviditeten øger risikoen for dødfødsel og vuggedød. Det kan desuden ikke udelukkes, at episodisk højt alkoholforbrug kan medføre risiko for misdannelser som kryptorkisme hos drengebørn, læbe-ganespalte og misdannelser i nyrerne. Det skal dog fremhæves, at langt fra alle undersøgelser har påvist disse effekter, og det er vanskeligt at afgøre om det er metodiske udfordringer, der skaber eller maskerer en sammenhæng mellem hhv. ugentligt alkoholforbrug eller episodisk højt alkoholforbrug og disse fosterskader.

Epidemiologiske undersøgelser, der danner grundlag for denne rapport, bygger på oplysninger for et stort antal individer. Herved opnås viden om gravide og fostre som samlet gruppe. Gravide og/eller fostre kan dog være mere eller mindre følsomme over for effekten af alkohol. Børn, der i fostertilværelsen var udsat for samme niveauer af alkohol, oplever således ikke nødvendigvis samme effekter af det.


Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten.PNG

Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditet

  • Publiceret

    01.03.15

  • Side

    53

Forfattere

Gitte Lindved Petersen Ulrik Schiøler Kesmodel Katrine Strandberg-Larsen

Download
956,9 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!