Alkohol som risikofaktor for folkesundheden

Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer gennemgår 12 faktorer. I et afsnit behandles alkohol og den betydning et højrisikoforbrug har for død, tabte leveår, indlæggelser, lægebesøg , fravær, førtidspension, økonomien mv. I beregningerne tages der højde for sammenhængen med andre risikofaktorer samt uddannelsesmæssig placering. Forud for afsnittet om alkohol diskuteres den samfundsmedicinske model, som ligger bag forståelsen af, hvordan risikofaktorerne bebyrder Folkesundheden.



Publiceret

30.09.16


Udgiver

Statens Institut for Folkesundhed - Syddansk Univerisitet, Sundhedsstyrelsen


Forfattere

  • Louise Eriksen
  • Michael Davidsen
  • Heidi Amalie Rosendahl Jensen
  • Julie Thorning Ryd
  • Leise Strøbæk
  • Emily Dibba White
  • Jan Sørensen
  • Knud Juel

Kategori

Rapport


Uddrag fra Sygdomsbyrden i Danmark:

I 2013 blev 10 % mænd og 7 % kvinder klassificeret som havende et alkoholforbrug over højrisikogrænsen. I denne gruppe ses en relativ høj andel storrygere og lidt flere fysisk inaktive. Det gælder især for storrygere, hvor andelen var tre gange så høj blandt dem, der drak over højrisikogrænsen, i forhold til referencegruppen, der drak under højrisikogrænsen.

Rygning, svær overvægt og BMI forklarer halvdelen af forskellen mellem de, der drak over højrisikogrænsen, og de, der drak under. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en byrde relateret til alkohol.

Ud fra diagnoser er der fundet sygdomstilfælde fra sekundærsektoren og førtidspensioner relateret til alkohol. Der var 2.900 dødsfald, 32.000 tabte leveår blandt mænd og 10.000 tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på et år og to måneder for mænd og seks måneder for kvinder.

Der var 29.000 ekstra somatiske indlæggelser, 9.300 ekstra psykiatriske indlæggelser, 36.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, 53.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, 8.500 ekstra somatiske skadestuebesøg, 8.300 ekstra psykiatriske skadestuebesøg, 110.000 ekstra lægekontakter, 190.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær, 180.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær og 430 ekstra nytilkendte førtidspensioner relateret til alkohol.

Der var ekstra omkostninger på 360 mio. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 7,7 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død relateret til alkohol, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 8,5 mia. kr.

For næsten alle byrdemål er alkohol antalsmæssigt et større problem for mænd end for kvinder.

For psykiatriske indlæggelser og psykiatriske skadestuebesøg ligger alkohol højt i forhold til andre risikofaktorer.

Alkohols skadelige virkning på helbredet er veldokumenteret. Færre med højt alkoholforbrug giver en lavere sygdomsbyrde.

Dette er et uddrag fra rapporten omhandlende alkohol, du kan læse hele rapporten her


Sygdomsbyrden i Danmark.PNG

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

  • Publiceret

    30.09.16

  • Side

    32

Forfattere

Louise Eriksen Michael Davidsen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Julie Thorning Ryd Leise Strøbæk Emily Dibba White Jan Sørensen Knud Juel

Download
2 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!