Alkohol i Danmark 2015 - vaner, skaderne på andre og holdninger

Undersøgelsen dokumenterer, at alkohol ikke kun skader den drikkende, men i høj grad også i familie, især børnene, og vennekreds. 660.000 af de 18-64 årige har som barn eller teenager oplevet at bo sammen nogen, der drak for meget. Og mere end halvdelen af befolkningen har i det sidste år kendt nogen, der drikker for meget. Alkohol er så langt fra alene en privatsag.



Publiceret

03.10.16


Udgiver

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen


Forfattere

  • Heidi Amalie Rosendahl Jensen
  • Knud Juel
  • Ola Ekholm

Kategori

Rapport


Statens Institut for Folkesundhed har på opdrag for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten ”Alkohol i Danmark 2015. Vaner, skader på andre og holdninger”. Rapporten bygger på resultaterne fra en undersøgelse gennemført i 19 europæiske lande i 2015. Rapporten belyser de voksne danskeres (18-64årige) alkoholvaner, problemerne for andre end den drikkende selv - samt befolkningens holdning til alkoholpolitik, redskaber der bruges rundt i Europa til at begrænse skaderne.

Undersøgelsen viser, at en stor andel af de 18-64årige (93%) har drukket alkohol inden for de seneste år. Stort set lige mange kvinder og mænd – godt 19% - har overskredet Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse på max 14 og 7 genstande om ugen for henholdsvis mænd og kvinder. Og 10,1 % mænd og 7,4 % kvinder har også overskredet grænsen for højrisikoforbrug på henholdsvis 21 og 14 genstande om ugen. Markant færre i aldersgruppen 35-49 år overskrider lav- eller højrisikogrænserne, end blandt både de yngre og ældre.

7 % af befolkningen har ikke drukket alkohol det seneste år. Det er især de 18-34årige som undgår alkohol, mestendels med henvisning til ønske om en sund trivelig levevis.

Mere end hver fjerde person, 27%, drikker sig fuld mindst en gang om måneden (defineret om 5 eller flere genstande for mænd og 4 eller flere for kvinder). Den fuldskabsorienterede drikkevis indebærer en høj risiko for skader og problemer. Mænd med et fuldskabsorienteret forbrug drikker i gennemsnit maximalt 10 genstande og kvinder maximalt 7 ved en enkelt lejlighed.

Skader på grund af alkohol rammer også andre end de, der drikker. Alkoholproblemerne rammer navnlig de nærmeste og i særlig grad børnene. Børn med en far eller mor med en alkoholrelateret diagnose har 2,5 gange større risiko for som børn at blive indlagt på psykiatrisk afdeling og omkring dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord. Mange bærer problemerne med sig ind i voksenlivet.

Undersøgelsen blandt de 18-64år viser, at knap hver 5 person har oplevet som barn eller teenager at bo sammen med nogen, der drak for meget. Det svarer til godt 660.000 mennesker. Knap halvdelen (45%) oplyser, at de blev meget negativt påvirket af dette.

Blandt de personer, der voksede op med nogen der drikker for meget, har en tredjedel meget ofte, ofte eller en gang imellem oplevet at blive efterladt i en utryg situation på grund af alkohol. Og 40 % af kvinderne og 36 % af mændene har på samme måde oplevet at blive råbt ad eller på anden måde verbalt krænket. Knap hver fjerde har oplevet meget ofte, ofte eller en gang imellem været vidne til alvorlig vold på grund af alkohol.

Mere end halvdelen af befolkningen har i det sidste år kendt nogen, først og fremmest en ven eller en bekendt, som har et alkoholproblem.

Hver 5 af de 18-64årige har følt sig utrygge på offentlige steder på grund af andres alkoholvaner. Der ses tydelige kønsforskelle i andelen, der er blevet meget påvirket af forskellige situationer, som er opstået på grund af andres alkoholvaner. Eksempelvis er 64,5 % blandt kvinder mod 23,5 % blandt mænd blevet meget påvirket af at have været indblandet i et voldsomt skænderi på grund af et andet menneskes alkoholvaner. I tråd hermed er 44,0 % blandt kvinder mod 15,4 % blandt mænd blevet meget påvirket af at have været passager i et køretøj, hvor chaufføren havde drukket. Slutteligt svarer 41,0 % blandt kvinder mod 16,4 % blandt mænd, at de er blevet meget påvirket af verbale krænkelser eller ydmygelser på grund af et andet menneskes alkoholvaner.

Knap 42 % har det seneste år følt sig irriteret over, at nogen har kastet op, tisset eller smidt affald, fordi de har fået for meget at drikke.

For de fleste af de skitserede situationer, som kan opstå på grund af andres alkoholvaner, er personen, der drak, i overvejende grad én man kender. Undtagelser herfra ses i forhold til at have følt sig utryg på offentlige steder og at have været irriteret over, at nogen har kastet op. Her er situationen i overvejende grad opstået på grund af alkoholvanerne hos en person, man ikke kender.

Når det gælder holdninger til alkohol er 90% af danskerne helt eller delvist enige i, at kontrol for spirituskørsel og formidling af viden og information skal være den vigtigste strategi til at nedbringe de skadelige virkninger af alkohol. 71% er er tillige helt eller delvist enige i, at der bør være advarsler om de skadelige virkninger af alkohol på drikkevarer. 53% er helt eller delvist enige i, at alkoholreklamer burde være forbudt. Kun 33% finder (helt eller delvist enige) at antallet af salgssteder skal begrænses – ligesom kun 36% mener priserne bør sættes op – for at begrænse omfanget af alkoholrelaterede skader.

Undersøgelsen viser således, at der med fradrag af befolkningen opbakning til kontrol for spirituskørsel – kun er stor opbakning til metoder med et meget begrænset skadesreducerende potentiale – og kun ringe opbakning (om end et flertal for reklameforbud) til metoder, der er dokumentation for er både skadesbegrænsende og omkostningseffektive.


Alkohol i Danmark 2015.PNG

Alkohol i Danmark 2015 - vaner, skaderne på andre og holdninger

  • Publiceret

    03.10.16

  • Side

    50

Forfattere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Knud Juel Ola Ekholm

Download
788,5 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!