Rusmidler i Danmark - Forbrug, holdninger og livsstil

Undersøgelsen omhandler alkohol og andre rusmidler. På alkoholområdet har 18 % drukket inden for seneste år for at stresse af og omkring 25 % er kommet til skade eller har skadet andre på grund af alkohol. 74 % af de der har haft et stort alkoholforbrug angiver, at de nedsatte eller stoppede forbruget ved egen hjælp. 10 % søgte professionel hjælp ved læge eller behandlingssted.



Publiceret

01.01.13


Udgiver

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet


Forfattere

  • Susanne Villumsen
  • Karen Elmeland
  • Kim Bloomfield

Kategori

Rapport


Om undersøgelsen
Center for Rusmiddelforskning gennemførte i slutningen af 2011 en landsdækkende survey: Rusmidler i Danmark – forbrug, holdninger og livsstil i samarbejde med Danmarks Statistik. 5.133 besvarede spørgeskemaet. Nedenfor gengives et udpluk af rapportens resultater vedr. alkohol.

Hvorfor drikker vi og drikker vi ikke
Analysen viser, at kvinder i gennemsnit var lidt ældre end mændene, nemlig 16-20 år mod 15-19 år, første gang de drak alkohol. Jo ældre deltagerne er, jo ældre oplyser de at have været første gang, at de drak alkohol. 96 % af alle havde prøvet at drikke alkohol.

De primære begrundelser for at drikke alkohol er, at det smager godt, for at komme i stemning eller for at blive beruset. 6 % oplyser, at de inden for seneste år har drukket alkohol for at glemme problemer. Det er især de yngre aldersgrupper samt deltagere med lavt uddannelsesniveau, der rapporterer dette. 18 % oplyser at have drukket for at stresse af. Det er især mænd i alderen 30-64 år samt deltagere med et højt uddannelsesniveau. 12 % af har drukket alkohol for at komme i kontakt med andre. Især mænd og yngre personer angiver kontaktønske som årsag til at drikke.

De fire mest angivne grunde til ikke at drikke alkohol eller højst drikke meget lidt er: ikke at have lyst (51 %), ikke at være interesseret i at drikke (34 %), ikke at kunne lide smagen (29 %), samt at det er usundt (23 %).

Erfaring med negative konsekvenser inden for det seneste år på grund af alkohol
14 % har oplevet ikke at kunne stoppe med at drikke alkohol, når de var begyndt. 20 % har haft skyldfølelse efter at have drukket. 27 % har i det sidste år oplevet blackouts og 23 % angiver, at de selv eller andre er kommet til skade i forbindelse med alkoholindtag.

6 % fortæller, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet, at et familiemedlem, en ven eller læge har givet udtryk for bekymring over deres alkoholvaner eller har forsøgt at motivere til at drikke mindre. 7 % angiver, at deres alkoholforbrug har haft negative følger for deres hjemlige gøremål. 4 % oplyser, at deres alkoholforbrug har haft negative følger for økonomien.

Befolkningens holdninger til alkoholforbruget og alkoholproblemer
80 % mener, at de unges alkoholforbrug er for højt. 58 % angiver, at de voksnes alkoholforbrug er for højt. Generelt antages alkoholproblemer for at være forbundet med sociale og psykiske problemer, ens omgangskreds samt manglende selvkontrol. 46 % mener, at alkoholproblemer kan skyldes arv.

Mange nedsætter selv alkoholforbruget
Cirka tre fjerdedele (74 %) af de respondenter, der har haft en periode med for stort alkoholforbrug, angiver, at de nedsatte eller stoppede forbruget ved egen hjælp, 10 % søgte professionel hjælp ved læge eller behandlingssted, 4 % stoppede forbruget ved deltagelse i AA-møder eller ved hjælp fra en afholdsforening, mens 12 % rapporterer ikke at have gjort noget ved forbruget. Hvordan danskerne har nedsat deres forbrug, hænger tæt sammen med respondenternes alder og uddannelsesniveau. Eksempelvis er det især respondenter i aldersgruppen 15-29 år, der har stoppet forbruget ved egen hjælp, mens større andele i alderen 46-65+ år søgte professionel hjælp.

Holdninger til strukturelle forebyggende tiltag
42 % mener, at aldersgrænsen på 16 år ved salg af øl og hedvin er for lav. 36 % af respondentgruppen mener, at afgiften på alkohol bør hæves. 19 % mener, at salg af alkohol skal begrænses til butikker med særlig godkendelse. Lidt under en tredjedel mener, at det skal være forbudt at drikke alkohol på offentlige pladser og lignende. 80 % bakker op om, at det skal være forbudt at drikke alkohol på arbejdspladsen.

Holdning til behandling og tvangsbehandling
Kun godt en femtedel (22 %) af respondenterne har generelt oplevelsen af, at mennesker med alkoholproblemer får den nødvendige behandling. 52 % mener, at det generelt skal være muligt at tvangsbehandle alkoholmisbrugere. Mens 23 % mener, at folk selv skal betale for behandling af sygdomme, som de har pådraget sig gennem et stort forbrug af alkohol. Opbakning til tvangsbehandling stiger markant, når der er børn inde i billedet. Her angiver 82 % af respondentgruppen, at det skal være en mulighed. Desuden mener 79 % af respondenterne, at det skal være muligt at tvangsfjerne alkoholmisbrugeres børn.


rusmidler i danmark.JPG

Rusmidler i Danmark - Forbrug, holdninger og livsstil

  • Publiceret

    01.01.13

  • Side

    277

Forfattere

Susanne Villumsen Karen Elmeland Kim Bloomfield

Download
2,7 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!