Alkohol blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever

Rapporten beskriver alkoholvaner, alkoholkultur og sammenhængen mellem alkoholindtag og trivsel blandt gymnasieelever og erhvervsskoleelever. En af konklusionerne er, at elever som drikker meget oplever flere negative konsekvenser som følge af alkohol end andre elever.



Publiceret

13.08.18


Udgiver

Statens Institut for Folkesundhed, SDU


Forfattere

  • Janne S. Tolstrup
  • Veronica S. C. Pisinger
  • Maja Bramming
  • Sanne Pagh Møller
  • Anne Illemann Christensen

Kategori

Rapport


Om rapporten
Sundhedsstyrelsens rapport er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og baseret på data fra Ungdomsprofilen 2014 samt registeroplysninger om forældrenes socioøkonomiske status. Rapportens resultater kan fungere som et redskab til at planlægge og prioritere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

Forskelle på unge der drikker meget og unge der drikker lidt
Overordnet fremgår det af rapporten, at de elever, der drikker mest, adskiller sig fra deres kammerater, som drikker mere moderat, på en lang række områder. De sover dårligere, de har langt flere negative oplevelser med alkohol, de er ikke blevet mobbet i folkeskolen – og deres forældre er bedre uddannede og tjener mere.

De veluddannedes børn drikker mest
Forældres socioøkonomiske status har betydning for gymnasie- og erhvervsskoleelevers alkoholvaner. Der ses en omvendt social gradient i alkoholindtag, idet andelen, der drikker meget og ofte, er større blandt elever, som har forældre med højere socioøkonomisk status, end blandt elever, som har forældre med lav socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske status er defineret ud fra forældrenes uddannelseslængde, indkomst og beskæftigelsesstatus.

Vold mest udbredt blandt erhvervsskoleelever 
Flere elever på erhvervsuddannelser oplever negative konsekvenser i forbindelse med alkoholindtag sammenlignet med gymnasieelever. Eksempelvis har 33 % af erhvervsskoleeleverne været i slagsmål, mens andelen blandt gymnasieelever er 9,7 %.

Stordrikkende unge forestiller sig andre unge også drikker meget
I Danmark er andelen, der jævnligt drikker over højrisikogrænserne, størst blandt unge mellem 16 og 24 år. Hver tiende gymnasieelev og hver tredje erhvervsskoleelv drikker mere end 15 genstande i forbindelse med fester på uddannelsesinstitutionerne. Elever med højt alkoholindtag vurderer, at andre unge også har et højt alkoholindtag. 53 % af storforbrugende elever på erhvervsuddannelser forestiller sig, at andre unge også har et højt alkoholindtag (mere end 15 genstande til fest). Kun 29 % af de elever, der drikker under højrisikogrænsen, mener det samme.

Alkoholindtaget hænger ikke sammen med trivsel eller mistrivsel
Der er ingen klar sammenhæng mellem alkoholindtag og livstilfredshed, skoletrivsel, ensomhed, emotionelle symptomer og selvværd. De forskelle, der ses mellem elever på gymnasier og erhvervsskoler med højt og lavt alkoholindtag, er beskedne og peger ikke i samme retning på de forskellige mål for trivsel.


alkohol blandt gymnasie-og erhvervskoleelever.JPG

Alkohol blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever

  • Publiceret

    13.08.18

  • Side

    51

Forfattere

Janne S. Tolstrup Veronica S. C. Pisinger Maja Bramming Sanne Pagh Møller Anne Illemann Christensen

Download
765,2 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!