Kommunale udgifter i 2014 grundet alkohol

Danskerne har et højt alkoholforbrug. 8,5 % borgere over 15 år drikker over højrisikogrænsen, 640.000 har et skadeligt forbrug og 147.000 er afhængige af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgjorde de årlige kommunale meromkostninger i 2014 grundet alkohol mere end 3,2 mia. kr., det svarer til mindst 28 mio. kr. i en gennemsnitskommune med 50.000 indbyggere. Hertil kommer de regionale udgifter til sundhedsvæsnet.



Publiceret

10.01.17


Udgiver

Sundhedsstyrelsen og KORA


Forfattere

  • Jakob Kjellberg

Kategori

Rapport


Sundhedsstyrelsen har med afsæt i registeroplysningerne for 2014 udgivet rapporten Kommunale meromkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3.

Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Det skyldes følgesygdomme som fx alvorlig leverlidelse, mave-, tarm-, lunge- og muskelskeletsygdomme og visse typer af kræft - samt ulykker og de sociale konsekvenser af overforbruget. Hvert år mister mere end 3000 borgere livet pga. alkohol, det svarer til 70.000 tabte leveår. Desuden er der tabene af raske leveår. Følgevirkninger af overforbruget er ikke isoleret alene til den drikkende, men rammer også pårørende, virksomheder og samfund.

Kommunerne har et væsentligt ansvar på alkoholområdet, såvel for de forebyggende som behandlende indsatser. Området medfører på den ene side øgede kommunale (og regionale) udgifter, men samtidig giver det også muligheder for at tilrettelægge en sammenhængende alkoholpolitisk indsats og udnytte økonomiske potentialer gennem styrket forebyggelse og tidlig indsats.

Sundhedsstyrelsens rapport indeholder oplysninger om de kommunale meromkostninger til medfinansiering af sundhedsvæsenet, til overførselsindkomster, til hjælpeforanstaltninger til børn og unge samt til praktisk og personlig hjælp. Det har ikke været muligt at få alle relevante omkostninger med i opgørelsen, da indrapporteringer på visse områder har været for ufuldstændige, fx for hjemmesygepleje og genoptræning.

Analysen er baseret på udtræk fra en lang række patientregistre og administrative registre. Kvaliteten af oplysninger afhænger derfor af kvaliteten i dataindberetningerne. Omkostninger, der ikke umiddelbart kan belyses på baggrund af registerdata, eksempelvis kommunale udgifter til hjemmesygepleje og kommunal genoptræning, er ikke medregnet. Opgørelsen af omkostningerne bør således betragtes som et minimumsestimat.

Fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), Lægemiddelstatistikregisteret (LMR) samt Landspatientregisteret (LPR) er borgere med et overforbrug af alkohol identificeret. Der opereres med to separate grupper af borgere. Den ene gruppe består af borgere som på sygehuset har fået en alkoholrelateret diagnose (og som ikke nødvendigvis har et systematisk overforbrug). Den anden gruppe består af borgere, der har modtaget alkoholbehandling gennem kommunernes tilbud eller er blevet medicinsk behandlet for alkoholproblemer med Antabus® eller Campral®. For disse grupper er der tilsvarende fundet kontrolpersoner uden alkoholoverforbrug således at man kan udregne meromkostningen for alkoholoverforbruget.

Ud over rapporten kan du også se Sundhedsstyrelsens interaktive kommunekort over meromkostningerne pga. alkohol her

Du kan hente oplysningerne for den enkelte kommune eller region her 


Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol 2017.PNG

Kommunale omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug, nr. 3 – 2016

  • Publiceret

    10.01.17

  • Side

    27

Forfattere

Jakob Kjellberg

Download
1006,1 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!