Alkoholbehandling i kommunerne 2012

Rapporten fra Lægeforeningen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed som opfølgning på undersøgelsen i 2009. Rapporten viser, at kvaliteten i de kommunale alkoholbehandlinger fortsat varierer meget, f.eks. har under en tredjedel af stederne fast læge eller psykiater ansat ligesom flere steder lader ikke anerkendte eller evidensbaserede metoder indgå i behandlingen af abstinenser og afhængighed. Undersøgelsen giver 36% af kommunerne en glad smiley, mens 53% en neutral, og 11% en sur smiley.



Publiceret

01.09.12


Udgiver

Statens Institut for Folkesundhed


Forfattere

  • Ulrik Becker
  • Anders Blædel Gottlieb Hansen
  • Stine Kloster
  • Janne S. Tolstrup

Kategori

Rapport


Alkoholafhængighed er en kompleks lidelse. Ofte indeholder den psykiske komponenter, medfører somatiske eller psykiatriske følgetilstande, og sygdommen er en stor social belastning for omgivelserne. Det er tidligere vist, at kvaliteten af alkoholbehandlingen varierer meget mellem kommunerne, både hvad angår ressourcer, fagsammensætning af personale og behandlingsmetoder. På trods af at der på alkoholbehandlingsområdet er betydeligt viden om, hvad der virker, er der store forskelle på i hvilket omfang alkoholbehandlingsinstitutionerne anvender den eksisterende viden om effektiv alkoholbehandling.

 

Lægeforeningen har ønsket at vurdere udviklingen i kommunerne alkoholbehandlingstilbud ved at gentage undersøgelsen ”Alkoholbehandling i kommunerne 2009” for at få et overblik over udviklingen siden 2009 samt vurdere, om kommunerne alkoholbehandling er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Undersøgelsen i 2012 er gennemført at Statens Institut for Folkesundhed og bygger på spørgeskemaer udsendt i maj/juni 2012 til alle landets 98 kommuner og alle landets praktiserende læger. Spørgeskemaet til kommunerne afdækkede alkoholbehandlingens organisering, anvendte behandlingsmetoder, personalesammensætning, økonomi og samarbejde med almen praksis.

 

Hovedresultater:

 

Organisering

  • Fra 2009 til 2012 er der sket en vækst i antallet af kommuner (56%) som har etableret et eget behandlingssted – øvrige anvender regionale eller private tilbud – eller fælleskommunalt drevne steder.
  • I 2012 har 59% af kommunerne en alkoholpolitisk handleplan, der inkluderer behandlingsindsatsen, mens det i 2009 blot var 39 %, hvilket er en positiv udvikling.

 

Behandling

  • Antallet af behandlede patienter i 2012 pr. 1000 indbyggere varierer fra 0,08-8,37. Der er ingen sammenhæng mellem størrelsen af kommunerne og antallet af behandlede patienter, ligesom der ikke er en sammenhæng mellem den måde, kommunernes alkoholbehandling er organiseret på og antallet af behandlede patienter.
  • En tredjedel af kommunerne varetager ikke selv abstinensbehandling. Hos de to tredjedele der selv varetager abstinensbehandlingen, er det den evidensbaserede klordiazepoxid, der er det hyppigst anvendte stof til abstinensbehandling (87 %), mens 13 % bruger barbiturat, hvor evidensen for virkningen er dårlig, og næsten halvdelen (43 %) anvender NADA-akupunktur, som er uden evidens for effekt
  • Til den egentlige behandling af alkoholafhængighed anvender en stor andel (82 %) disulfiram (antabus), hvor evidensen for effekt af disulfiram ikke er særlig stærk, mens blot 51 % og 26 % bruger henholdsvis acamprosat og naltrexon (anticravingmidler, der nedsætter trangen til alkohol), stoffer som har særdeles god evidens for effekt til behandling af alkoholafhængighed.
  • Kun 40 % af kommunerne screener for psykiatrisk komorbiditet på trods af viden om, at ca. 50 % af patienter med afhængighed har en samtidig psykiatrisk lidelse.

 

PERSONALE OG UDDANNELSE

  • 61% af de kommunale behandlingssteder har sundhedsfagligt personale og 84 % har socialfagligt personale (i form af mellemlange videregående uddannelser). Sammenlignet med 2009 er der flere kommuner med eget behandlingssted, som nu har ansat sundhedsfagligt personale (62 % mod 26 % i 2009).
  • Kun 39% har fast psykolog. Kun 23 % ansat fast læge, og kun 15 % har ansat fast psykiater, en fordeling der er uforandret i forhold til 2009.

 

ØKONOMI

  • Der er store variationer i, hvor meget kommunerne budgetterer med. Der bliver gennemsnitligt brugt 57 kr. pr. indbygger på alkoholbehandling i danske kommuner. Kommuner, der bruger privat udbyder, bruger gennemsnitligt 30 kr. mere pr. indbygger sammenlignet med kommuner, der har eget kommunalt drevet ambulatorium eller indgår i fælleskommunalt samarbejde.

 

SAMARBEJDE

  • To tredjedele af kommunerne orienterer egen læge om behandlingen.
  • Kommunerne synes generelt, at samarbejdet med egen læge er ”rigtig godt” eller ”nogenlunde”, mens 62 % af lægerne vurderer udbud og kvalitet som ”utilstrækkeligt” eller ”nogenlunde med mangler”, når de henviser til alkoholbehandling i regionalt regi. De tilsvarende tal er 58 %, når lægerne henviser til alkoholbehandling i kommunalt regi, og 38 % når de henviser til alkoholbehandling i privat regi.
  • Over halvdelen af lægerne synes udbud og kvalitet er utilstrækkeligt, når de henviser til psykiatrisk afdeling, hvilket ikke er signifikant forskelligt fra 2009.
  • Næsten alle læger (99 %) har ordineret disulfiram inden for det seneste år, mens ca. en tredjedel har ordineret acamprosat eller naltrexon.

 


 
 

 

 

 

 

 


alkoholbehandling i kommunerne 2012.PNG

ALKOHOLBEHANDLING I KOMMUNERNE

  • Publiceret

    01.09.12

  • Side

    57

Forfattere

Ulrik Becker Anders Blædel Gottlieb Hansen Stine Kloster Janne S. Tolstrup

Download
469,4 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!