Færre personer gambler med alkohol

Ifølge Danskernes Sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2017 drikker færre danskere over Sundhedsstyrelsen højrisikogrænser på 14/21 genstande om ugen. I perioden 2010 til 2017 er andelen af personer med et højrisikabelt alkoholforbrug reduceret med 35% og færre unge drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. På rapportens øvrige områder: Kost, motion, rygning og mental sundhed er danskernes sundhed forværret.



Publiceret

06.03.18


Udgiver

Sundhedsstyrelsen


Kategori

Rapport


Færre danskere har høj risiko for at blive syge af deres alkoholvaner
6,9% af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser (21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder) i løbet af en uge. Dermed viser statistikken, at i perioden 2010 til 2017 er andelen, der overskrider højrisikogrænsen, faldet jævnt med 3,7 procentpoint. Det svarer til et fald på 35%.
Blandt personer, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, vil 33,4% gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Andelen er lidt større blandt mænd (34,4%) end blandt kvinder (31,9%).

I forhold til Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser (14 genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder) i løbet af en uge, oplyser 17,6% af den voksne befolkning at de overskrider lavrisikogrænserne. Andelen der overskrider lavrisikogrænsen er i perioden 2010 til 2017 faldet med 6,7 procentpoint.

Mænd har svære ved at stoppe før fem genstande
I alt oplyser 26,7% af den voksne befolkning, at de jævnligt (hver måned) drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed (såkaldt binge-drinking). Andelen er markant større blandt mænd (35,2%) end blandt kvinder (18,4%). Overordnet falder andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. Andelen af personer med binge-drinking er i perioden 2013 til 2017 faldet med 2,8 procentpoint. Det er især de 16-34-årige, som har begrænset brugen af binge-drinking.

Rapporten viser yderligere at 19,4% af de mænd, der har været til praktiserende læge og drikker over højrisikogrænsen, har modtaget råd om at nedsætte alkoholforbruget. For kvinder er den tilsvarende andel kun 8,3%. I perioden 2010 til 2017 er der dog sket en stigning i andelen, der har fået råd om at nedsætte alkoholforbruget blandt personer, der overskrider højrisikogrænsen. Samlet set rådgiver lægerne dog hellere om at nedbringe risikofaktorer som højt BMI, daglig rygning, ringe fysisk aktivitet eller stress/nervøsitet.

Danskere der overskrider højrisikogrænsen, har dårligere mentalt helbred end dem, der ikke gør
På det psykiske område er andelen med dårligt mentalt helbred større blandt både mænd og kvinder, der overskrider højrisikogrænsen, end blandt mænd og kvinder, der ikke overskrider grænserne. 
I forhold til sammenhængen mellem dårligt helbred og overskridelse af højrisikogrænserne for alkohol er ikke et klart entydigt mønster. For kvinder er der ingen forskel i andelen med dårligt fysisk helbred blandt de, der overskrider højrisikogrænsen, og de, der ikke gør det. Blandt mænd er andelen med dårligt fysisk helbred større blandt personer, der overskrider højrisikogrænsen. 

Alkohol har stor betydning for folkesundheden i Danmark. Beregninger viser, at rygning og alkohol kan forklare størstedelen af den sociale ulighed i dødelighed i Danmark og næsten hele den stigning, der har været i uligheden siden 1985.
Årsagen til, at man udvikler sygdom, udgøres ofte af et komplekst samspil mellem flere risikofaktorer. Af rapporten "Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer" fremgår det at en kombination af sunde, livsstilsrelaterede faktorer, såsom: Ikke at ryge, højest at have et moderat alkoholforbrug, spise sundt, motionere regelmæssigt og at opretholde en normalvægt, reducerer risikoen for tidlig død med 66%.

Den Nationale Sundhedsprofil beskriver udvalgte områder med betydning for folkesundheden. Sideløbende med rapporten er der udviklet en offentligt tilgængelig database med tal fra undersøgelsen. Databasen kan du finde her: www.danskernessundhed.dk 


Den nationale sundhedsprofil 2017 billede.PNG

Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017

  • Publiceret

    06.03.18

  • Side

    134

Download
7,3 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!