Norge har god erfaring med Mystery Shopping

Salget af alkohol til mindreårige er mere end halveret efter ti år med Mystery Shopping. Rapporten tegner et interessant billede af, hvilken effekt butikskontroller har på ulovligt salg af alkohol.



Publiceret

01.01.18


Udgiver

Juvente


Forfattere

  • Ida Braaten
  • Beate Torkildsbyen
  • Iselin Havstein Glover

Kategori

Rapport


I Norge er det ikke tilladt at sælge alkohol til børn under 18 år, og det er kommunernes ansvar at holde øje med at butikkerne overholder lovgivningen. Skjenkekontroll er en politisk kampagne, som den norske ungdomsorganisation Juvente har gennemført med frivillige unge siden 2007. Formålet med kampagnen er at afdække salg af alkohol til mindreårige i butikker og vinmonopol samt sætte fokus på ID-kulturen i Norge. Rapporten afdækker købsprocenten indenfor:

  • Alder
  • Butikskæder
  • Kommunerne

Resultaterne

I 2017 gennemførte Juventes mystery shoppere 1240 kontroller fordelt på 972 norske dagligvarebutikker og afdelinger af Vinmonopolet. I 26% af besøgende gik en mindreårige kontrollør ud af butikkerne med alkohol i indkøbsposen.

Ifølge procentfordelingen var det lettest for de 14- og 16-årige at købe alkohol. Det lykkedes i henholdsvis 29% og 27% af købsforsøgene. Blandt butikskæderne varierer det også i hvor høj grad, mindreårige kan købe alkohol. Butikskæden med højeste salgsrate til mindreårige scorede 38%, mens den med mindst scorede 12%. Sidste inddeling berører salgsprocenten fordelt blandt kommunerne. Her viser resultaterne, at enkelt kommune scorede 60%, mens tolv kommuner imponerede med 0%. Her var det altså ikke muligt at købe alkohol for mindreårige.

En interessant udvikling

Skjenkekontrollen 2017 tegner et interessant billede udviklingen fra 2007 til 2017. I takt med Juventes vedvarende kontrol gennem ti år, er salget af alkohol til mindreårige faldet fra 56% i 2007 til 26% i 2017.

Kan Danmark lære noget af Norges erfaringer?

Kort sagt, ja. Resultaterne viser, at vedvarende kontrol med alkoholsalg begrænser ulovligt salg og dermed kan styrke forebyggelsen af alkoholproblemer. Samme tendens ses i andre lande, der har gennemført lignende kontrolprojekter. Eksempelvis har Schweiz foretaget Mystery Shopping over en tiårige periode. Schweitz oplevede, ligesom Norge, en nedadgående kurve i forhold til salg af alkohol til mindreårige, i takt med en gradvis stigning i antallet af kontroller.

Da der er en sammenhæng mellem vedvarende systematisk kontrol og faldende alkoholsalg til mindreårige mener Alkohol & Samfund, at det er vigtigt, at vi fører lignende kontroller i Danmark – og hos Alkohol & Samfund er man allerede i gang. I 2017 kunne Alkohol & Samfund dokumentere, at det sejler for ID-kulturen i de danske butikker. I 70% af kontrollerne, kom de unge ud med alkohol i poserne og samme billede tegner sig i 2018.

Læs artiklen: To ud af tre butikker overtræder loven

Sikkerhedsstyrelsen fik i 2018 til opgave at kontrollere området, men styrelsens metode møder kritik. Læs artiklen: Høringssvar: Flytning af kontrol med alkoholsalg får ingen effekt i nuværende form. 
Der er behov for anonym kontrol, og derfor ser Alkohol & Samfund Mystery Shopping som en nødvendig aktivitet for at stoppe ulovligt salg af alkohol.


kontrollrapport 2017.JPG

Skjenkekontrollen 2017

  • Publiceret

    01.01.18

  • Side

    68

Forfattere

Ida Braaten Beate Torkildsbyen Iselin Havstein Glover

Download
1,2 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!