Gode råd til forebyggelse i festmiljøer

Alkohol er det mest brugte rusmiddel blandt de unge. Alkohol kan medføre ulykker og udløsende konflikter. Derfor er det vigtigt at tænke alkohol med ind i de forebyggelsesstrategier som udarbejdes for festmiljøerne.



Publiceret

01.01.05


Udgiver

Sundhedsstyrelsen


Kategori

Metodehæfte


Som en del af projektet ”Narkoen ud af byen” (der også omhandler alkohol), har Sundhedsstyrelsen udgivet dette materiale, som blandt andet bygger på erfaringer fra 14 modelkommuner.

De typiske konfliktfelter i festmiljøet er de unges alder, aggressiv markedsføring, udskænkning af alkohol og salg og brug af narkotika.

Med mange aktører og de forskellige interesser, som er repræsenteret i festmiljøet, er det nødvendigt for en effektiv forebyggelsesindsats, at der arbejdes med et bredt sigte og i en dialogbaseret tilgang, men også med fokus på, at lovgivningen skal overholdes. Nøgleordene for samarbejdet er dialog, kontrol og fælles mål.

Dialog

For at opnå adfærdsændringer i festmiljøet er det afgørende at etablere et samtalegrundlag, som er ligeværdigt og respekterer de legitime økonomiske interesser i festmiljøet.

Konkurrencen er hård i branchen, og et godt samarbejde er afgørende. Samtale fremmer forståelsen – også i denne sammenhæng.

Kontrol

Dialog alene gør det ikke, for der er interesser i spil, som kan undertrykke den gode vilje. Den hårde konkurrence og andre forhold kan vanskeliggøre det positive samarbejde, hvis det kun er frivilligt.

Myndighederne bør udføre den kontrol, som lovgivningen åbner mulighed for såvel i det kommercielle festmiljø som på de unges uddannelsesinstitutioner ved fredagscafé, ved afholdelse af halbal og lignende.

Lovgivningen, politiets kontrol og eventuelle indgreb fra politi og bevillingsnævn anvendes i en regulering af restaurationsbranchen.

Fælles mål

Den virkelig effektive forebyggelse opnås ved etablering af fælles forebyggelsesmål for et festmiljø i en by eller et større lokalområde.

Festmiljøet består både af de kommercielle aktører og af halballer, fredagscaféer på ungdomsuddannelser m.fl. Fælles aftaler om markedsføring, samarbejde med politiet, kontakt med forebyggelsesansvarlige og uddannelse af personale kan skabe grundlaget for et tryggere festmiljø.

Eksempler på sådanne samarbejdsmodeller er ‘Trygt Natteliv’ i Holstebro og ‘STAD-projektet’ i Stockholm.

 

Ungdomskulturen er et vidt begreb med mange forskellige grupperinger, og en generel opmærksomhed på ungdomskulturens udvikling vil være nødvendig i forebyggelsen.

Tidsbegrænsede projekter skaber ikke varige resultater. Aktører fra kommuner, politi, restauratører, foreninger, ungdomsuddannelser og den grundlæggende forebyggelse i grundskolen må arbejde sammen for at sikre trygge festmiljøer.

Det er oplagt, at kommunen tager ansvaret for at være koordinerende myndighed i forhold til denne indsats, gennem bevillingsnævn, restaurationsplan og en overordnet kommunal rusmiddelpolitik.


Forebyggelse i festmiljøet.PNG

Forebyggelse i festmiljøer – om alkohol og stoffer

  • Publiceret

    01.01.05

  • Side

    29

Download
2,4 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!