Forebyggelsespakke 2018

Forebyggelsespakke Alkohol er en opdateret version af Sundhedsstyrelsens alkoholforebyggelsespakke fra 2013. Anbefalingerne til kommunernes forebyggende indsatser er blevet udbygget og konkretiseret med lister af materiale, der kan bruges til at tilrettelægge den kommunale praksis.



Publiceret

20.04.18


Udgiver

Sundhedsstyrelsen


Kategori

Rapport


Alkoholpakken er én ud af 11 temapakker fra Sundhedsstyrelsen. Pakkerne er målrettet kommunerne, som kan bruge dem til at prioritere og tilrettelægge indsatser indenfor sundhedsfremme- og forebyggelse. Pakkerne suppleres af hæftet, Kommunernes arbejde med forebyggelsespakkerne, der giver beslutningstagere og andre et overordnet billede af de kommunale udfordringer på folkesundhedsområdet samt mulighederne for at bruge pakkerne ved kommunens planlægning af konkrete indsatser.

Formålet med Forebyggelsespakke Alkohol
Formålet er at understøtte kommunens arbejde med at forebygge alkoholrelaterede problemer, skader og sygdomme. Pakken skal bidrage til, at:

  • reducere alkoholforbruget blandt borgerne, unge såvel som voksne og ældre
  • udskyde alkoholdebuten blandt unge
  • opspore og hjælpe børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer
  • opspore og henvise borgere med behov til alkoholrådgivning og behandling

Forebyggelsespakke Alkohol hænger særligt sammen med Forebyggelsespakke Stoffer, idet indsatser for at forebygge alkoholproblemer blandt unge har et stort sammenfald i forhold til at forebygge stofbrug.

I pakken kan du læse om:

  • centrale begreber på alkoholområdet
  • anbefalinger til indsatser, der kan implementeres i kommunen
  • forekomst og konsekvenser af alkoholforbruget i Danmark samt betydningen for en gennemsnitskommune med 51.000 indbyggere.

Du kan se alle 11 forebyggelsespakker samt det overordnede temahæfte, Kommunernes arbejde med forebyggelsespakkerne her.


Skærmbillede 2018-06-18 kl. 15.26.55.png

Forebyggelsespakke Alkohol

  • Publiceret

    20.04.18

  • Side

    36

Download
267,3 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!