Motion som supplerende behandling for AUD

En dansk undersøgelse af motion som led i alkoholbehandling finder ikke en entydig direkte effekt af motion på AUD (alkoholbrugsforstyrrelse). Dog tyder resultaterne på motion på et moderat niveau nedsætter risiko for storforbrug, foruden flere dage med motion kan give færre dage med alkohol. Undersøgelsen støtter idéen om at inddrage fysisk aktivitet som led i alkoholbehandling.



Publiceret

19.10.17


Udgiver

PLOS ONE


Forfattere

  • Anette Søgaard Nielsen
  • Sengül Sari
  • Kirsten K. Roessler
  • Randi Bilberg
  • Kurt Jensen
  • Claus Thorn Ekstrøm

Kategori

Research artikel


Alkoholbehandling er associeret med en række udfordringer, og metaanalyser af behandling tyder på behandlingseffekten er lav til moderat. En lang række faktorer modvirker god behandlingseffekt, for eksempel fravær af stabilitet og social støtte, manglende netværk af ikke-drikkende personer, alkoholafhængighed i familien, psykiatrisk multidiagnose, personlighedsforstyrrelse, mange afbrudte behandlingsforsøg, kognitive udfordringer og ung alder.
Behandlingen af AUD kan derfor trænge til et løft. Særligt i det senere behandlingsforløb er der brug for at fokusere på integration, resocialisering og opbyggelse af en sund livsstil. Fysisk træning som et supplement til behandlingen opfattes i den forbindelse som et lovende nyt tiltag.

Klinisk forskning i motion i forbindelse med rygning og alkoholproblemer peger på, at fysisk aktivitet kan modvirke brugen af stimulanser samt kan dæmpe abstinenssymptomer. Eftersom personer med AUD har tendens til at have en dårlige almentilstand og dårligere helbred end resten af befolkningen, er der yderlige grund til at inddrage motion i alkoholbehandlingen. Motion (og nedsat brug af alkohol) kan både fremme en bedre kondition og forbedre humør, livskvalitet, søvn og kognitive funktioner samt modvirke andre helbredsproblemer.
Motion er altså interessant at undersøge. Det primære mål i undersøgelsen var at finde ud af om motion, som en del af et ambulant behandlingstilbud, har effekt på patienternes alkoholforbrug. Effekten blev målt efter en intervention af 6 måneders varighed og igen 12 måneder efter behandlingens start.

Udendørs løb og rask gang blev valgt som undersøgelsens motionsform. Deltagerne blev delt op i tre grupper. En gruppe fik som led i behandlingen superviseret træning; i den anden gruppe lavede deltagerne deres eget træningsprogram som supplement til behandlingen, og i den tredje gruppe, kontrolgruppen, fik man behandling uden fokusering på at ændre motionsvaner. 175 patienter fra to ambulante behandlingscentre deltog. En svaghed i undersøgelsen er frafaldet på 37% samt manglende monitorering af kontrolgruppens motionsvaner.

Efter 6 måneder viste alle tre grupper et reduceret alkoholindtag. Der var ikke signifikant forskel på de motionsudøvende grupper og kontrolgruppen. Der blev heller ikke fundet nogen effekt på abstinenser.
Der blev ikke fundet nogen direkte effekt af motion som behandling af AUD. Dog beskytter fysisk udfoldelse på et moderat niveau mod at drikke umådeholdnet efter endt behandling. Hertil kommer at motion har en dosis-responseffekt på alkoholforbrug. Dermed understøtter resultaterne idéen om at inddrage fysisk aktivitet i alkoholbehandlingen.


Exercise as adjunctive treatment for alcohol use disorder billede.PNG

Exercise as adjunctive treatment for alcohol use disorder: A randomized controlled trial

  • Publiceret

    19.10.17

  • Side

    14

Forfattere

Anette Søgaard Nielsen Sengül Sari Kirsten K. Roessler Randi Bilberg Kurt Jensen Claus Thorn Ekstrøm

Download
1,3 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!