Lav behandlingsrate for alkoholafhængighed, hvorfor?

Gennem en undersøgelse i 6 europæiske lande blev patienter med alkoholproblemer identificeret og undersøgt for barriere for at søge behandling. Kun 20 % af de diagnosticerede patienter med alkoholafhængighed havde inden for seneste år fået behandling. Andelen af patienter, som på et givet tidspunkt har fået behandling var 34%. Manglende bevidsthed om egne problemer og angst for stigmatisering var blandt hovedårsager til ikke at søge behandling.



Publiceret

01.01.15


Udgiver

Substance abuse, treatment, prevention and policy


Forfattere

  • Charlotte Probst
  • Jakob Manthey
  • Alicia Martinez
  • Jürgen Rehm

Kategori

Videnskabelig artikel


Alkoholproblemer og -afhængighed er blandt de sygdomme med den laveste behandlingsrate. I lande med højindkomst regner man med kun 10% eller mindre af personerne med alkoholproblemer modtager behandling. For at øge behandlingsraten, er det vigtigt at forstå hvilke grunde personerne med alkoholproblemer har til ikke at søge behandling. Listen af grunde omhandler fx mangel på oplysning om behandlingstilbud, manglende bevidsthed og benægtelse af problemet, mangel på tiltro til effektiviteten af behandli9 eller frygten for stigmatisering. 

Undersøgelsen inkluderer data for 9098 personer fra 6 lande, hvoraf 1008 diagnosticeres med alkoholproblemer (AUD). 80 % af personerne med alkoholproblemer søgte ikke behandling, og 30% heraf besvarede spørgsmålene om grunde til ikke at søge behandling. Derudover blev det også undersøgt om sværhedsgraden af alkoholproblemet spillede en rolle for at søge eller ikke søge behandling.

Personer vare i alderen 18-64 år. Studierne forgik i Italien, Tyskland, Ungarn, Letland, Polen og Spanien. Undersøgelsen blev udført i samråd med praktiserende læger, der samtidig med evaluering af deres patienters generelle helbred og blev instrueret i at spørge ind til deres patienters alkoholvaner ved hjælp af et spørgeskema. Herfra blev der dannet en undersøgelsespopulation fordelt på to forskellige grupper.

Hovedresultater:

  • Ud af de 1008 patienter, som blev diagnosticeret med alkoholafhængighed indenfor de sidste 12 måneder via almen lægepraksis, havde 20 % fået professionel hjælp (højere end dækningsgraden på ca. 10% af alle med alkoholafhængighed generelt i befolkningen).
  • Ud af de 1774 patienter der blev diagnosticeret med livslang alkoholafhængighed, havde kun 34% fået professionel hjælp.
  • Af de patienter der havde fået konstateret alkoholafhængighed indenfor de sidste 12 måneder rapporterede 55,3 % at grunden til de ikke havde opsøgt hjælp, var mangel på bevidsthed om problemet, og at de ikke så deres alkoholvaner som et problem. Den næst hyppigste grund (28,6%) var følelsen af skam og frygten for stigmatisering.
  • Den specifikke barriere der hyppigst blev noteret, for patienter der blev diagnosticeret med et alkoholproblem indenfor de sidste 12 måneder, var mangel på ønsket om at stoppe med at drikke (72,9 %).
  • For patienter med livslang alkoholafhængighed var den hyppigst grund for manglende behandling, mangel på bevidsthed om problemet (78,3 %) og dernæst ønsket/håbet om at kunne håndtere det alene (17,2%)
  • Op til 50 % af patienter, som opfylder kriterierne for alkoholafhængighed indenfor de sidste 12 måneder, vedkendte sig ikke at have et problem.
  • Hver 6 person med et alkoholproblem søgte ikke hjælp fordi han/hun selv ville kurere sig.
  • Der er en sammenhæng mellem manglende behandling/grunde til ikke at søge behandling og sværhedsgraden af afhængighed. Jo sværere et problem des lavere barriere – og omvendt.
  • Personer som er svært afhængige af alkohol har større tendens til at begrunde manglende behandling med barriere som mangel på tid, økonomiske årsager, mangel på behandlingsmulighed/tilgængelighed mv.)
  • Personer som er svært afhængige af alkohol havde mindre tendens til at rapportere benægtelse af problemet som årsag til manglende behandling.

Den manglende opmærksomhed om problematikken blandt personer med behandlingsbehov er en stor hindring for at søge behandling. For at undgå dette dilemma, foreslår artiklens forfattere, at rutine spørgsmål omkring patienters alkoholvaner, kunne blive indarbejdet i praktiserende lægers hverdag. Dette ville potentielt øge opmærksomheden hos patienten selv, men også give lægen et helhedsbillede, der kunne være med til at undgå alkoholafhængighed og alkoholrelaterede sygdomme. Undersøgelsen indeholder også oplysninger til brug for behandlingssteder og andre som arbejder for at øge raten af personer i behandling. 


AUD -sværhedgrad og årsager.PNG

Alcohol use disorder severity and reported reasons not to seek treatment: a cross-sectional study in European primary care practices

  • Publiceret

    01.01.15

  • Side

    10

Forfattere

Charlotte Probst Jakob Manthey Alicia Martinez Jürgen Rehm

Download
662,6 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!