Karakteristika af personer i tre typer af behandling for alkoholproblemer

De fleste af de personer, der alene var i farmakologisk eller alene i psykosocial alkoholbehandling i 2008, er ikke længere i behandling i 2012. Personer indlagt med en alkoholrelateret diagnose i 2008 er analyseret og fulgt som en tredje gruppe i undersøgelsen. Ca. 10 % af den samlede population i de tre behandlingsgrupper er døde i løbet af perioden 2008-12. Forud for dødsfaldet var disse 10 %, de dårligst stillede inden for hver af de tre undersøgelsespopulationer.



Publiceret

01.01.15


Udgiver

Syddansk Universitet COHERE


Forfattere

  • Marie Kruse
  • Kim Rose Olsen
  • Janne S. Tolstrup
  • Christian Møller Dahl

Kategori

Forskningsrapport


Forskningsrapporten Alkoholmisbrugere fra COHERE ved Syddansk Universitet indeholder en analyse af baggrundskarakteristika for personer, der i 2008 enten modtog alene medicinsk behandling (typisk antabus), alene psykosocial alkoholbehandling i kommunen eller alene var indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Desuden afdækkes gruppernes behandlingsmønstre over en periode på 5 år frem til og med 2012.

I Danmark estimeres det at der er 860.000 personer, der har et gennemsnitlig alkoholforbrug, der er over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser. Blandt disse vurderes det at 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug og godt 140.000 af disse lider af alkoholafhængighed. Behandling af alkoholproblemer kommer i mange former og variationer. Generelt vil behandlingen bestå af psykologisk behandling af afhængighed i kombination med farmakologisk behandling. Den farmakologisk behandling i 2008 bestod som regel af administration af antabus, men andre medikamenter blev også anvendt.

Populationen i undersøgelsen blev undersøgt gennem en registerbaseret analyse – og er i denne rapport opdelt i 3 grupper:

 

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Personer der indgik i farmakologisk behandling i 2008 (Antabus eller andet præparat

Personer der indgik i psykosocial behandling i 2008 (Enten som eneste behandlingsmetode eller i kombination med medicin)

Personer, der har fået stillet en alkoholrelateret diagnose på et sygehus i 2008, men som ikke har modtaget hverken farmakologisk eller psykosocial behandling i 2008.

 

Analysen består af 3 dele:

Del 1: Her beskrives population, i de tre grupper, gennem nogle centrale baggrundskarakteristika så som: køn, alder, uddannelsesniveau osv.

Del 2: Her følges populationerne over en fem årige periode, med fokus på behandlingsforløbet af personer med et overforbrug af alkohol eller symptomer på dette. Her identificeres typiske behandlingsforløb.

Del 3: I denne del bliver de to mest hyppige behandlingsforløb for hver af populationerne i gruppe A, B og C uddybet. Derudover bliver der også skitseret en beskrivelse af den ”typiske person” med et overforbrug af alkohol, ved hjælp af baggrundskarakteristika fra del 1.

Hovedresultater Del 1:

  • Gruppe A er den population der er størst repræsenteret, altså de får administreret Antabus (Se tabel 1)
  • Baggrundskarakteristika for personer der gennemgår farmakologisk behandling og personer der gennemgår psykosocial behandling eller en kombination, ligner meget hinanden. Gennemsnitlig alder, andelen af mænd, andelen der er i arbejde ovs. er omtrent den samme for Gruppe A og B. (Se tabel 1)
  • Der er flere ældre i farmakologisk behandling end i psykosocial behandling. Generelt ser den psykosociale behandling ud til at være afgrænset til personer i den erhvervsaktive alder.
  • Omkring 40 % af alle alkoholmisbrugerne har ingen uddannelse, og godt en tredjedel har en erhvervsuddannelse.
  • Blandt personer i behandling (farmakologisk eller psykosocial) er der en tendens til, at personer med videregående uddannelser oftere vælger andre præparater end Antabus samt vælger kombinationen af farmakologisk og psykosocial behandling fremfor psykosocial behandling alene.
  • Personer, der modtager både farmakologisk og psykosocial behandling, og personer i behandling med Antabus har den største andel i beskæftigelse.

 

Hovedresultater Del 2:

  • Blandt dem, der i 2008 fik Antabus, er kun godt en fjerdedel i farmakologisk behandling alene i 2012.
  • Over halvdelen af de personer der fik administreret Antabus er “ude af systemet” i 2012, dvs. de er ikke i behandling og har ikke været i kontakt med sygehuset.
  • Der er ikke nævneværdige forskelle på udviklingen hos de individer, der i 2008 fik Antabus og dem, der fik anden farmakologisk behandling.
  • Blandt dem, der i 2008 fik psykosocial behandling, er kun 20 % i psykosocial behandling alene i 2012.
  • 60 % de personer der var i psykosocial behandling 2008, har ikke været i kontakt med systemet i 2012.
  • Over en femtedel af de personer der var i kombinationsbehandling (psykosocial og farmakologisk) er stadig i farmakologisk behandling i 2012.
  • For personer der i 2008 var indlagt for alkoholrelateret overforbrug, er det langt over halvdelen, der ikke modtager psykosocial behandling eller farmakologisk behandling eller har sygehuskontakt på grund af alkoholrelaterede diagnoser i 2012.
  • Knap en ottendedel af de personer, der indlægges i 2008, påbegynder efterfølgende et farmakologisk eller psykosocialt behandlingsforløb, men det tyder på at mange ikke vedbliver at være i behandling.

 

Hovedresultater Del 3:

  • Den ”typiske person” med et overforbrug af alkohol der har været i behandling:
    • Bor alene (De er ikke gift eller samlevende)
    • Har en svag arbejdsmarkedstilknytning
    • Meget kontakt til sundhedsvæsnet
    • Lav årsindkomst
    • Mand
    • Omkring 50 år gammel

 

 

Afrundede kommentarer

 

Inden for hver af delpopulationerne A, B og C er der blev set på udviklingen og analyseret tre typiske udviklinger.

I hver af delpopulationerne er det at ’ryge ud af systemet’ den hyppigst forekommende udvikling. Dog vides det ikke præcis, hvad dette indebærer, men noget kunne tyde på, at de, der ryger ud af systemet klarer sig bedre end de, der ikke forlader systemet.

Behandling med Antabus er forholdsvis udbredt. Population A indeholder også personer, der modtager andre præparater, men Antabus udgør langt størsteparten (godt 95 %). Udviklingen i årene mellem 2008-12 tyder på, at en del personer med et overforbrug af alkohol forbliver i antabusbehandling i mange år. Dette kan ses som tegn på, at patienterne ikke helbredes for deres alkoholafhængighed, men holder sig ædru ved medikamentel hjælp.

Ved gennemlæsning af denne rapport skal der huskes på de sammenligninger, der er blevet udført, ikke er blev holdt op mod en baseline – den generelle befolkning – hvilket er et vigtigt aspekt at have i mente inden der drages konklusioner.


Alkoholmisbrugere 2015.PNG

Alkoholmisbrugere

  • Publiceret

    01.01.15

  • Side

    31

Forfattere

Marie Kruse Kim Rose Olsen Janne S. Tolstrup Christian Møller Dahl

Download
2,6 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!