Evaluering af ”Pulje til familieorienteret alkoholbehandling”

Evalueringen viser, at opbakning fra ledelsen er væsentlig for at kunne implementere en familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen og indføre tidlig opsporende rutiner hos frontpersonalet. Supervision, faglig sparring og guidelines udviklet i samspil med berørte faggrupper bidrager til en vellykket implementering.



Publiceret

15.12.17


Udgiver

Sundhedsstyrelsen


Kategori

Rapport


Evalueringen viser at:

Undervisning ikke kan stå alene.
Undervisning er ikke nok, når der skal udvikles nye kompetencer og fagpersoner skal ændre adfærd i deres arbejde. Der er gode erfaringer, hvor kursusdeltagelsen er fulgt op af en organisatorisk understøttelse af det familieorienterede perspektiv i form af f.eks. supervision og mulighed for faglig sparring.

Tidlig opsporing kræver viden og handleanvisninger til at bryde tabuet.
I evaluering bliver der peget på, at kommunerne lykkes med at opkvalificere frontpersonalet i tidlig opsporing. Men frontmedarbejderne oplever det som en barriere at skulle tale med familier om alkoholproblematikker, selvom de har den fornødne viden. Frontpersonalet har behov for støtte til at omsætte viden i praksis, når de står over for familierne.
Det kan gøres via konkrete spørgeguides og opkvalificering i samtaleteknikker. Desuden kan guides udvikles i dialog mellem alkoholbehandlingen og repræsentanter for de fagpersoner, som foretager den tidlige opsporing. Herved bliver guides konkrete, handleanvisende og relevante for frontpersonalet.

Samarbejde understøtter omstilling
Evalueringen viser, at kompetenceudvikling af alkoholbehandlere til en familieorienteret tilgang øger behandlernes bevidsthed om vigtigheden i og meningen med at anlægge et familieorienteret perspektiv på alkoholbehandlingen. Desuden tyder det på, at et tæt samarbejde mellem alkoholbehandlere og familiebehandlere er en drivkraft for at lykkes med at inddrage familien direkte i behandlingen. De alkohol- og familiebehandlere, som gennemfører indsatser i fællesskab, oplever, at deres fagligheder supplerer hinanden godt og er til gavn for familien.

Forankring kræver opbakning
Opbakning fra ledelsen er en central drivkraft for at lykkes med at implementere en tidlig opsporingsindsats ved frontpersonale og en familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen. Frontmedarbejdere i f.eks. skoler og på jobcentre, som kan møde familier med alkoholproblemer, har mange andre opgaver i den daglige drift.
Et læringspunkt fremadrettet er, at kommunerne starter med at opkvalificere frontpersonalet i de institutioner og afdelinger, hvor der er opbagning fra ledelsen til at prioritere indsatsen som en del af driften. Nogle projektkommuner har udviklet en alkoholpolitik på tværs af forvaltninger, og de fremhæver, at en alkoholpolitik kan være en central drivkraft, der understøtter ledelsesopbakning til den tidlige opsporing på tværs af områder, som er i kontakt med familierne.

Formål og afsæt: Evalueringsrapporten: ”Pulje til familieorienteret alkoholbehandling” præsenterer erfaringer og læringspunkter fra den pulje, der blev afsat i perioden 2014-2016 til at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet med særligt fokus på den familieorienterede alkoholbehandling. Formålet er, at andre kommuner og alkoholbehandlingsenheder vil kunne lade sig inspirere af i en fremtidig udvikling af tidlig opsporing og omstilling til familieorienteret alkoholbehandling. Evalueringsrapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Consulting.


Pulje til familieorienteret alkoholbehandling.PNG

Pulje til familieorienteret alkoholbehandling - evalueringsrapport

  • Publiceret

    15.12.17

  • Side

    48

Download
827,9 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!