Ældres motivation til at søge alkoholbehandling

Ældre personer (60+), der først i en sen alder udvikler alkoholproblemer, oplever pres fra familien og bekendte samt bekymring for helbred som en drivkraft til at være i behandling. Flere af de ældre personer udtrykker ambivalens i forhold til behandlingen og dens nødvendighed, et forhold som synes at hænge sammen med en forringet bedømmelse af behandlingen/terapien.



Publiceret

01.01.17


Udgiver

Nordic Studies on Alcohol and Drugs, SAGE


Forfattere

  • Jakob Emiliussen
  • Kjeld Andersen
  • Anette Søgaard Nielsen

Kategori

Rapport


Undersøgelsen fra Syddansk Universitet omhandler motivation og drivkræfter i beslutningen om alkoholbehandling blandt personer, der først i en sen alder har udviklet alkoholproblemer (very-late-onset alcohol use disorder – ofte benævnt VLO AUD). Desuden beskrives de +60åriges forhold til behandlingen, herunder hvorvidt den giver den ønskede effekt. Undersøgelsen bygger på kvalitative interview med 12 udvalgte personer.

Helt op til 85 % af alle de der lider af alkoholproblemer søger ikke behandling. Tendensen til ikke at søge behandling er særlig udbredt blandt ældre personer. Det tyder på, at ældre personer først søger hjælp, når deres alkoholforbrug har fået alvorlige sociale eller helbredsmæssige konsekvenser. I takt med den ældre generation bliver større, vil antallet af ældre med alkoholproblemer også stige. Fx viser en dansk undersøgelse, at andelen af +50årige mænd med et stort alkoholforbrug på 16 år er steget fra 13,2% til 20,4%. Kombinationen af denne stigning og de ældres manglende eller sene motivation til at søge hjælp, kalder på nye initiativer til at hjælpe ældre med alkoholproblemer. Omkring hver 7. ældre med alkoholproblemer har først i en sen alder udviklet et problemforbrug (på eng.: very-late-onset alcohol use disorder kaldet VLO AUD). Underdiagnosticeringen er særlig markant blandt personer med sent udviklede alkoholproblemer. Flere undersøgelser viser, at ældre med VLO AUD skiller sig ud fra ældre som tidligere i livet har fået konstateret alkoholproblemer gennem at have højere uddannelse, have haft højere indtægt og generelt oplevet større livskvalitet.

Hovedresultater:

  • De fleste personer i undersøgelsen fortalte, at deres familie havde været med i beslutningen om at indgå i behandling.
  • Ofte gav de adspurgte udtryk for, at der var en markant forskel på hvordan de selv opfattede deres alkoholforbrug - og hvordan familien oplevede det.
  • Næsten alle deltagerne var udsat for socialt pres fra familiemedlemmer og bekendte før de tilmeldte sig behandling.
  • Nogle personer udtrykte, at de var stillet over for et ultimatum før beslutningen om at komme i behandling
  • Frygten for at miste familie og bekendte og i den grad også frygten for at ende op alene vurderes at være en stor drivkraft for at indgå i behandling.
  • Op til halvdelen af de adspurgte sagde, at deres helbred var en af de største motivations faktorer, for at opsøge behandling.
  • Flere pendulerede mellem at værdsætte og ikke værdsætte den behandling, de indgik i. Mønstret ses som et tegn på ambivalens, som ældre med VLO AUD oplever i forhold til at modtage alkoholbehandling

How do family pressure.PNG

How do family pressure, health and ambivalence factor into entering alcohol treatment? Experiences of people aged 60 and older with alcohol use disorder

  • Publiceret

    01.01.17

  • Side

    15

Forfattere

Jakob Emiliussen Kjeld Andersen Anette Søgaard Nielsen

Download
240,2 Kb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!