UNG rusmidler behandling og rådgivning af unge

01 november - 31 oktober 2019 | | Socialstyrelsen - Udføres af SPUNK og Pihl inklusive


Downloads

UNG rusmidler.pdf (294,5 Kb)


Dette er det tredje og sidste modul af socialstyrelsens kompetenceudviklingsforløb UNG rusmidler

UNG rusmidler  er  inspireret af behandlingsmodellerne U-turn og U18.  

Unges overforbrug af rusmidler, er meget ofte et symptom på mistrivsel, og det er derfor vigtigt at have et helhedsorienteret ungesyn, når man gerne vil rådgive og behandle unge, på en måde hvor deres behov bliver imødekommet. 

Målet med kursuset er, at flere unge kan få et målrettet, helhedsorienteret og effektivt tilbud, der støtter dem i at reducere eller stoppe brugen af rusmidler, styrker deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse og forbedrer deres relationer til familie og netværk.

UNG Rusmidler er en del af en større indsats i Socialstyrelsen. Formålet er at udbrede veldokumenterede behandlingsmodeller til unge mellem 15 og 25 år, som har eller er ved at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler.

Kompetenceudviklingsforløbet løber over et år og består af en kombination af obligatoriske undervisningsforløb, valgfrie indsatser samt af lokal implementeringsstøtte.

Forløbende vi blive tilpasset de kommuner som deltager og tage udgangspunkt i deres behov alt efter om der skal oprettes et tilbud eller bringes ny viden ind i et eksisterende.

Du kan læse mere om kursusets indhold og opbygning i det vedhæftede dokument.

Hvem er kursuset henvendt til?

Kursuset er tiltænkt kommuner, der enten har et behandlingstilbud og ønsker at supplere/kvalificere dette tilbud, eller kommuner, der ikke har et behandlingstilbud til unge, og derfor ønsker at etablere et relevant tilbud.


Der er plads til 5 kommuner i hvert forløb, i alt 15 kommuner.

Kommuner som gerne vil benytte sig af dette tilbud skal opfylde følgende krav:

  • Der skal minimum deltage tre medarbejdere i alle undervisningsdage. Det forventes, at disse medarbejdere har erfaring fra ungearbejde, eller erfaringer med at arbejde med rusmidler herunder erfaringer med samtaleforløb.
  • Lederen med ansvar for rusmiddelbehandlingen skal deltage aktivt i hele forløbet. Det forventes, at denne leder deltager på alle kursusdage og i alle møder i forbindelse med lokal implementeringsstøtte.
  • De øvrige kommunale ledere, der har direkte eller indirekte berøring med målgruppen, skal indgå i en lokal styregruppe for forløbet.