Temadag om ældre med alkoholoverforbrug - hvordan kan kommunen styrke forebyggelsen?

23 februar 2017 | KL-Huset | KL



Temadagen sætter fokus på forebyggelsespotentialet hos ældre med et alkoholoverforbrug; hvilke konsekvenser har alkoholoverforbruget for borgeren og plejepersonalet, og hvordan kan kommunen styrke den forebyggende indsats?

Sundhedsprofilerne viser, at en stor andel af ældre borgere over 65 år har et overforbrug af alkohol. Det er denne gruppe borgere, der over de kommende år, vil få brug for kommunale ydelser som fx hjemmehjælp, pleje eller botilbud. Men er kommunerne gearet til denne nye gruppe ældre?

Formålet med temadagen er at dele faglig viden samt drøfte erfaringer om alkoholforebyggelse målrettet ældre borgere

Temadagen er fra klokken 10-15, med morgenmad fra klokken 9:30.

Temadagen er rettet mod ledere og konsulenter inden for sundheds-, ældre- og rusmiddelområdet. Der opfordres til, at én fra hvert område deltager fra hver kommune.

Deltagelsen er gratis, men der skal tilmeldes inden  den 18.02.2017