Konference om: Unge, alkohol og aldersgrænser

01 november - 01 november 2018 | Fællessalen, Christiansborg | Alkohol & Samfund

Danmark er et af de sidste europæiske lande, der ikke har en 18-årsgrænse for køb af alkohol, selvom et flertal i befolkningen går ind for det.

Alkohol & Samfunds undersøgelser viser, at butikkerne ofte sælger alkohol til unge under aldersgrænserne. Samtidig er Danmark ifølge WHO et af de lande i Europa, hvor unge har lettest ved at købe alkohol.

TV-vært Thomas Skov vil guide os gennem eftermiddagen. Du kan blandt andet få eksperternes vurdering af, hvorfor alkohol og børn ikke passer sammen, og høre Hollands erfaringer med at indføre en 18-årsgrænse.

Bagefter vil vi i bedste ’Debatten’-stil diskutere, hvad der skal til for at nedbringe alkoholforbruget blandt børn og unge, og hvad vi kan gøre for, at unge udskyder deres drukdebut.

Hent filen i venstre side og se hele programmet.

Det er gratis at deltage.