Danskernes holdning til sundhed, rygning og alkohol

Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne er den tredje i en række af rapporter, der afdækker danskernes holdninger og ønsker til forebyggelse og sundhedsfremme. Den gennemgår de vigtigste resultater af en befolkningsundersøgelse gennemført i 2016 og tegner et billede af udviklingen i danskernes holdninger til bl.a. alkohol, siden den første undersøgelse i 2007.



Publiceret

29.05.17


Udgiver

Mandag Morgen og TrygFonden


Kategori

Rapport


Rapporten er inddelt i tre dele. Første del handler om danskernes generelle opfattelse af sundhed. Anden del sætter fokus på danskernes holdninger til rygning og tredje del sætter fokus på danskernes holdninger til alkohol.

For danskerne handler sundhed ikke bare om at undgå det, der er usundt. Det handler også om at have det godt. At nyde livet, også selv om det indimellem er usundt deler førstepladsen med at undgå rygning, når de skal vurdere, hvad der er vigtigst for sund levevis.

Vi har hver især et ansvar for at leve sundt. 8 ud af 10 danskere er enige i, at det er fortrinsvis den enkeltes ansvar at leve et sundt liv. Men samtidig forventer vi, at det offentlige skaber de rammer, der gør det muligt. 61 pct. af danskerne er enige i, at det er det offentliges ansvar ”at fremme sund livsførelse”.

Holdningerne går på tværs af traditionelle politiske skel. Blå bloks vælgere tillægger godt nok det offentlige lidt mindre ansvar for forebyggelse end vælgerne i rød blok, men danskernes holdninger til konkrete forebyggelsestiltag er stort set ikke politisk polariserede. Kun Liberal Alliances og Konservatives vælgere skiller sig ud ved at bakke lidt mindre op om konkrete forebyggelsestiltag.

Danskerne ønsker, at uddannelsesinstitutioner påtager sig et ansvar for forebyggelse, når det gælder børn og unge. Det viser sig bl.a. i opbakning til temmelig vidtgående tiltag for at reducere rygning på uddannelserne. 52 pct. mener, at det er et godt forslag at stille krav om, at folkeskoler og ungdomsuddannelser skal tage fat i elever, der ryger, og forsøge at få dem til at holde op.

Der er også stor opbakning til, at uddannelsesinstitutionerne forsøger at begrænse de unges alkoholindtag i forbindelse med arrangementer på skolen – især elever, der endnu ikke er 18 år. Og et flertal af danskerne bryder sig ikke om, at uddannelsesinstitutionerne opfordrer de unge til at drikke i forbindelse med sociale arrangementer.

Selv om befolkningen som helhed er positivt stemt over for, at det offentlige forsøger at fremme sund livsstil, er jagten på det sunde liv blevet lidt for meget for nogle danskere. Der er stigende skepsis over for den rolle, sundhed og sund livsstil spiller i samfundet. Knap 6 ud af 10 (58 pct.) er enige i udsagnet: Samfundet er præget af sundhedshysteri. Det er en stor stigning siden 2011, hvor knap 4 ud af 10 (37 pct.) mente dette.

Flere synes også, at det er svært at skelne mellem sandt og falsk på sundhedsområdet, ligesom der er en større skepsis over for fagkundskabens forudsætninger for at udtale sig om sund livsstil. Og 41 pct. af danskerne er enige i udsagnet: Sundhed fylder generelt for meget i den offentlige debat.

 

At undgå for meget alkohol er den faktor, som danskerne tillægger mindst betydning for sund levevis. Et mindretal mener, at alkohol er decideret sundt. 26 pct. erklærer sig enige i, at en genstand eller to om dagen er sundt for helbredet. Begrænsende alkoholtiltag er blandt de mindst populære blandt danskerne – undtagen når målgruppen er børn og unge.

Danskernes syn på alkohol virker paradoksalt, i lyset af at langt de fleste (75 pct.) har oplevet alkoholens negative konsekvenser helt tæt på. Eksempelvis svarer mere end halvdelen af danskerne (54 pct.) ja til spørgsmålet: Har du nogensinde haft diskussioner eller skænderier på grund af en anden persons drikkeri? Og i alt 42% af de, der har været bekymret for et barn på grund af forældres alkoholforbrug – har været det flere gange – og 14% har oplevet det ofte!

Selv om de færreste danskere oplever, at de bliver presset til at drikke alkohol, når de er sammen med familie og venner, tyder det på, at alkohol ikke altid er et frit valg. Kun lige over halvdelen af danskerne (57 pct.) mener, at manglende lyst er en acceptabel begrundelse for ikke at drikke alkohol. Og generelt er der ingen begrundelser, som alle danskere mener er bredt accepterede i samfundet, for ikke at ville drikke alkohol – heller ikke graviditet og alkoholisme.

Særligt de unge oplever et pres for at drikke alkohol i sociale sammenhænge. Flere end halvdelen (56 pct.) af de 18-25-årige svarer ja til, at det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol. Alkohol er i nogle unges øjne en billet til fællesskabet.

 



Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!