Model viser minimumspris på alkohol vil have stor forebyggende effekt

Et modelstudie offentliggjort i British Medical Journal sammenligner effekten mellem at indføre minimumspriser på alkohol og et forbud mod at sælge alkohol under produktionsomkostningerne. Begge strategier har en effekt, dog har den lidt højere minimumspris på ca. 45 pence per genstand (i England svarende til 8 gram ren alkohol) 45-50 gange større effekt på alkoholforbrugsmønstre, omfanget af alkoholrelaterede hospitalsindlæggelse og dødsfald, indtægt i supermarkeder mv.



Publiceret

30.09.14


Udgiver

British Medical Journal


Forfattere

  • Alan Brennan
  • Yang Meng
  • John Holmes
  • Daniel Hill-McManus
  • Petra S. Meier

Kategori

Videnskabelig artikel


Mange forskellige tiltag har været oppe og vende i England og Wales i forbindelse med overvejelse af metode til at nedsætte alkoholforbrug og skader. Særligt har man haft fokus på prisen, da det at øge prisen på alkohol er en højeffektiv omkostningslav metode til at nedsætte både forbrug og alkoholrelaterede skader. Undersøgelser fra Canada tyder på, at en vis minimumspris per genstand reducerer salget af i sær stærkere alkohol samt reducerer antallet af hospitalsindlæggelse som følge af alkohol.

I 2010 foreslog den britiske regering, at der skulle indføres et forbud mod dumpingpriser på alkohol, det at sælge alkohol til en mindre pris per genstand end produktions- og detailomkostning inklusive afgifter indebærer. Forbuddet blev indført i 2014 og viser sig generelt at have en kun mindre indflydelse på forbruget, dog størst på alkoholprodukter med høj alkoholprocent. I årene mellem 2010 og 2014 blev et andet tiltag også diskuteret, som gik ud på at indføre en minimumspris per genstand. Minimumsprisen per genstand skulle ligge mellem 40 til 50 pence (det ville i Danmark, hvor en genstand er defineret som 12 gram ren alkohol svare til 6 kr. per genstand - uden at tage købekraftforskelle med i omregningen) og forventedes generelt at have større effekt på forbruget, særligt blandt personer med højrisikoforbrug. På den baggrund er der gennemført et modelstudie med formål at undersøge de to hypoteser gennem en sammenligning af effekten af de to forskellige politiske strategier til at regulere og nedsætte alkoholforbruget og skaderne i England.

I studiet blev voksne og unge i alderen 16 år og op efter opdelt i 3 undergrupper med et moderat, risikabelt eller skadeligt alkoholforbrug, hvorefter det fremtidige alkoholforbrug blev simuleret ud fra flere forskellige forudsætninger, herunder socioøkonomiske og forbrugsmæssige forudsætninger – og i forhold til de to forebyggelsesstrategier.

Hovedresultater:

  • En af de største forskelle vedrører alkoholmarkedet, den andel af forbruget som påvirkes af de to metoder. Forbuddet mod dumpingpriser påvirker kun 0,7 % af markedet, minimumsprisen der i mod beregnes at have en effekt på 23,2 % af markedet.
  • Forbuddet mod dumpingpriser beregnes at nedsætte alkoholforbruget med 0,08% (3 genstande) om året blandt personer med et afhængigt alkoholforbrug. Minimumsprisen beregnes at nedsætte samme gruppes forbrug med 3,7% eller 137 genstande om året.
  • Forbuddet mod dumpingpriser vurderes at nedsætte antallet af alkoholrelaterede dødsfald med 14 dødsfald om året samt føre til 500 færre hospitalsindlæggelser om året. Til sammenligning vil en minimumspris betyde 624 færre alkoholrelaterede dødsfald om året samt 23.700 færre hospitalsindlæggelser.

Minimumspris.PNG

Potential benefits of minimum unit pricing for alcohol versus a ban on below cost selling in England 2014: modelling study

  • Publiceret

    30.09.14

  • Side

    14

Forfattere

Alan Brennan Yang Meng John Holmes Daniel Hill-McManus Petra S. Meier

Download
1,5 Mb

Fandt du denne artikel relevant?

Tak for din tilbagemelding!